Lørdag d. 10. september afprøvede vi et nyt tiltag i foreningen, nemlig maratonfiskeri i P & T – søer. Konkurrencen var fordelt på 3 søer, nemlig Lundby Put and Take, Vesthimmerlands Put and Take og Gøttrup Put and Take. Der var 9 deltagere som tilsammen blot fangede ca. 20 fisk på de 12 timer som konkurrencen strakte sig over. Og det var heller de helt store fisk der blev landet. 3. pladsen var en guldørred på bare 0,940 kg. Det var Hans H. Madsen der landede den. 2. pladsen var ligeledes en guldørred som Rasmus Larsen fangede. Den vejede 1,060 kg. Og. 1. pladsen med en guldørred på 1,800 kg, gik til Kim A. Poulsen. Der var præmier til alle 3. Nemlig et gavekort på 100 kr. sponseret af Jægeren & Lystfiskeren til nr. 3, et gavekort på 200 kr. sponseret af Jægeren & Lystfiskeren til nr. 2 og et gavekort til Kragh’s på 300 kr. til 1. pladsen. Det er altid godt at have en god undskyldning for dårligt fiskeri, som regel er det vejret. Denne gang gav vi fuldmånen skylden. Der var nemlig næsten helt stille vejr, med en trykkende varme. Det er som regel ikke befordrende for godt fiskeri i P og T- søerne, selvom der var masser af aktivitet og rigeligt med fisk i søerne.
Kim med sin vinderfisk.