Fredag d. 7. til lørdag d. 8. juni afviklede vi foreningsårets første arrangement. Nemlig natfiskeri i Vesthimmerlands Put & Take. Der var 9 deltagere som tilsammen fiskede med 10 stænger. Men det var nok ikke antallet af stænger der var afgørende for fiskeriet. Fiskene var nemlig overhovedet ikke samarbejdsvillige. Der blev ikke landet så meget som en eneste lille ørred. Så føles 12 timers fiskeri altså som lang tid. Så var det godt man kunne slå tiden ihjel med lidt grill og hygge i løbet af natten. Og som en lille trøst tog alle hjem med lige mange point til foreningsmesterskabet, nemlig 10 hver.
Et lille indblik i hvordan nattens ventetid blev brugt.