Søndag d. 6. april stod endnu en uprøvet sø for skud, Denne gang HP’s Fiseksø på Salling. Der var mødt 15 medlemmer op denne, fra morgenstunden, lidt kølige dag. Det blev dog noget lunere da solen fik mere magt. Der blev ikke landet så mange fisk, kun 9 stk. og de var fordelt på kun 4 deltagere. Den 3. største, en regnbueørred på 2,700 kg, blev landet af Rasmus Larsen. Næststørste, ligeledes en regnbue hev Ole Andersen på land. Den vejede 3,275 kg. Og den største, endnu en regnbue, stod Rasmus Larsen også for. Den vejede 3,350 kg. Rasmus fik et gavekort til Kragh’s på 400.- kr., foruden 50 og 20 point til foreningsmesterskabet. Ole fik 30 point for sin 2. plads. Det bragte de 2 på en delt 1. plads i foreningsmesterskabet. Så der bliver spænding på med kun 2 arrangementer tilbage i dette mesterskabsår, som slutter d. 31. maj. HP’s havde udloddet 2 gavekort til søen, som gik til Kaj Andersen og Gert Svanborg. De sponserede desuden en cap og en lokal specialøl. Disse vandt Matias M. Zohnesen. Og så var der igen kage bagefter, sponseret af Merete Mørch.
En tilfreds Rasmus Larsen med sin 1. og 3. plads.