Ræhr Fiskepark 7/12/2024

Årets juleafslutning afholdtes i Ræhr Fiskepark, d. 7. december på en lidt kølig dag, hvor det var rarest at være på læsiden. Solen fik vi aldrig at se. Der var 12 deltagere som tilsammen landede omkring 8-10 fisk. 3. største landede Henrik Hylleberg. Det var en regnbueørred på 1,450 kg. Han fik en lille gavepakke med specialøl. 2. præmien for en regnbue på 1,660 kg gik til Ole Andersen. Han fik en flot gavekurv med diverse juleøl og -godter, sponseret af Menu i Fjerretslev. 1. pladsen med regnbue på 3,320 kg gik til Rasmus Larsen. Han fik et gavekort til Kragh’s på 400 kr. Efter fiskeriet var der varm suppe i fiskestuen. Her blev der trukket lod om 4 gavekort på hver 4 timers fiskeri i søen, disse var sponseret af Ræhr Fiskepark. Disse gik til hhv. Knud E. Nielsen, Hans H. Madsen, Tom Christensen og Henrik Hylleberg. Sluttelig var der igen kage sponseret af turleder Merete Mørch. Formand Knud E. Nielsen ønskede alle medlemmer en god jul og et godt nytår, før vi kørte hver til sit.

En tydelig tilfreds vinder med sin flotte fangst.