Hadsund Put & Take d. 7/9 2024

Så gik turen igen til Hadsund Put & Take. Igen var det en varm sommerdag, trods det vi var gået ind i september måned.  Der var ikke færre end 19 deltagere til at nyde det gode vejr. Men som altid når der er så varmt, var fiskene ikke så samarbejdsvillige. Der blev kun landet omkring 15 ørreder, hvoraf den 3. største blev landet af Rasmus Larsen. Han landede også den næststørste. De vejede hhv.  0,880 og 0,950 kg. Det var begge guldørreder. Største, som var en regnbueørred, landede Kim A. Poulsen. Den vejede 2,610 kg. Så der var ikke så meget tvivl om vinderen. Kim fik et gavekort til Kragh’s på 400.- kr. Desuden  røg han dermed i spidsen af foreningsmesterskabet. Søen havde udlovet ikke mindre end 6 gavekort til udlodning ved lodtrækning. Disse gik til Knud E. Nielsen, Kaj Andersen, Per L. Jørgensen, Jørgen F. Madsen, Ole Andersen og Henrik Hylleberg. Efter indvejning og præmieoverrækkelse var der igen kage til alle, sponseret af Merete Mørch.

Kim A. Poulsen med sin vinderfisk.